Af Mogens Sejer Iversen - CEO Colibo A/S

1. Introduktion

Vi har set nok eksempler, der viser os, at data er den nye olie. Som en logisk konsekvens intensiveres kampen om digital suverænitet. I årevis har offentlige myndigheder kæmpet med en nedslående realitet: deres store afhængighed af teknologigiganter som Microsoft har efterladt dem magtesløse over for stigende omkostninger, vilkårlige prismodeller og leverandørlåsning. Det er en paradoksal situation for regeringer at befinde sig i – teknologisk (mere eller mindre) avancerede, men grundlæggende kontrolleret af eksterne virksomheder.

For at bryde fri har nogle valgt at anvende open-source software, lokket af løftet om uafhængighed og omkostningsbesparelser. Men som vi har set gennem de kontrasterende erfaringer fra Danmark og Tyskland, er vejen til digital suverænitet fyldt med udfordringer, skjulte omkostninger og hårde læringer. Vejen frem er måske ikke et binært valg mellem open-source og proprietær software, men snarere en nuanceret strategi, der udnytter det bedste fra begge verdener. Lad os dykke ned i, hvorfor diversificering – ikke dogmatisme – kan være nøglen til ægte autonomi.

2. Argumentet for open-source software i den offentlige sektor

2.1 Fordele ved open-source software

Ved første øjekast synes open-source software at være den perfekte løsning for offentlige institutioner, der er bundet af proprietær software med høje omkostninger og begrænsninger. Fordelene er overbevisende: lavere startomkostninger på grund af fraværet af licensgebyrer, muligheden for at tilpasse og modificere softwaren til specifikke behov og – vigtigst af alt – øget kontrol over data.

Open-source-fortalere hævder, at gennemsigtighed i koden fører til bedre sikkerhed – trods alt er sårbarheder mere tilbøjelige til at blive opdaget, når alle har adgang til koden. Denne vision om open-source som en drivkraft for innovation, omkostningseffektivitet og sikkerhed har fået den offentlige sektor i flere lande til at overveje en bredere adoption.

2.2 Løftet om digital suverænitet

Digital suverænitet er ikke bare et modeord; det er et afgørende spørgsmål i informationsalderen. For regeringer er indsatsen høj: kontrol over deres egen IT-infrastruktur betyder, at de ikke er underlagt udenlandske virksomheders luner eller sårbare over for ekstern pression.

Open-source software, der frit kan modificeres og deles, tilbyder teoretisk set en vej til at genvinde kontrollen over den nationale digitale infrastruktur. Tyskland ser for eksempel open-source som en strategisk beslutning for at beskytte sine data og sin suverænitet – med målet om at skabe en stærk, uafhængig IT-rygrad, der ikke er bundet af amerikanske tech-giganters kommercielle interesser.

3. Danmarks erfaring med open-source: En advarende fortælling

3.1 Beslutningen om at vælge open-source

Danmark stod engang ved samme skillevej og valgte at gå open-source-vejen, ivrige efter at omfavne den frihed og fleksibilitet, som det lovede. Adskillige danske kommuner påbegyndte en ambitiøs plan om at integrere open-source-løsninger. Målsætningerne var klare: reducere afhængigheden af store teknologivirksomheder, skære ned på udgifter til proprietære softwarelicenser og øge sikkerheden ved at anvende åbne, gennemsigtige systemer.

3.2 Udfordringer og realiteter

Men virkeligheden meldte sig hurtigt. Mens open-source software fjernede licensomkostningerne, introducerede det en række skjulte omkostninger, der ikke var umiddelbart synlige. At vedligeholde, opdatere og supportere open-source-løsninger krævede betydelige ressourcer. Desuden var adoptionen inkonsekvent, hvilket førte til fragmentering og interoperabilitetsproblemer.

Et andet problem var talentmangel. At konkurrere med den private sektor om at tiltrække dygtige udviklere viste sig at være vanskeligt. Offentlige institutioner fandt sig ikke blot i rollen som brugere af open-source software, men også som softwareudviklere, ansvarlige for at bygge, vedligeholde og sikre deres egne løsninger – en rolle, de var dårligt rustet til at håndtere. Resultatet var en række kostbare, højtprofilerede fiaskoer, der tvang Danmark til at revurdere sin open-source-strategi.

3.3 Resultat og refleksion

Danmarks erfaring tilbyder en vigtig lektion: overgangen til open-source er hverken simpel eller billig. Det kræver en betydelig investering i talent, infrastruktur og support, som mange offentlige myndigheder ikke er forberedte på.

4. Tysklands ambitiøse skift til open-source

4.1 Kampen for digital suverænitet

Tyskland har derimod fordoblet sin indsats for at anvende open-source som en vej til digital suverænitet. Med stigende bekymringer om databeskyttelse, cybersikkerhed og udenlandsk indflydelse ser Tysklands ledelse open-source som en måde at genvinde kontrollen over sin IT-infrastruktur.

4.2 Centrale initiativer og strategier

Et af de mest bemærkelsesværdige eksempler på Tysklands engagement er delstaten Schleswig-Holstein, der har erklæret sin intention om at blive europæisk førende inden for offentlig sektor-open-source-adoption. Staten planlægger at migrere offentlige institutioner til Linux-baserede systemer og erstatte proprietære løsninger med open-source alternativer.

4.3 Potentielle risici og skjulte omkostninger

Tysklands strategi er ambitiøs, men potentielle faldgruber er mange. Hvis Danmarks erfaring er en indikator, kan Tyskland stå over for betydelige udfordringer.

5. En pragmatisk tilgang til software i den offentlige sektor

5.1 Behovet for en balanceret strategi

I stedet for at vælge mellem en total afhængighed af big tech eller en ensidig satsning på open-source, bør en mere pragmatisk tilgang anvendes. En diversificeret softwareportefølje, der kombinerer styrkerne fra både open-source og proprietære løsninger, kan give det bedste fra begge verdener.

5.2 Integration og interoperabilitet

Et af nøgleelementerne i denne strategi er integration. Open-source software bør designes til at integrere sømløst med eksisterende proprietære systemer som MS Office.

5.3 Udnyttelse af mindre leverandører

I bestræbelserne på at opnå digital suverænitet er det afgørende at fremme et konkurrencepræget softwaremarked. Mindre leverandører kan tilbyde specialiserede løsninger, der både er innovative og omkostningseffektive. Ved at diversificere deres leverandørbase kan offentlige myndigheder reducere risikoen for leverandørlåsning, forhindre monopolistiske prispraksisser og tilpasse deres softwareøkosystem til deres specifikke behov. Denne tilgang mindsker afhængigheden af big tech uden at gå på kompromis med funktionaliteten.

6. Schleswig-Holstein: En case, der er værd at følge

6.1 Ambitioner og vision

Schleswig-Holsteins strategi for at blive en frontløber inden for offentlig sektor-open-source adoption er et modigt eksperiment i digital suverænitet. Staten har en vision, der ikke kun inkluderer skiftet til open-source software, men også udviklingen af en model, som andre kan følge. Hvis denne tilgang lykkes, kan Schleswig-Holstein sætte en ny standard for digital uafhængighed i den offentlige sektor.

6.2 Implementeringsstrategier

Staten tager en struktureret tilgang til implementeringen, med fokus på pilotprojekter og gradvis migration. Schleswig-Holstein udnytter også partnerskaber med lokale teknologivirksomheder og open-source fællesskaber for at opbygge et supportnetværk. Denne samarbejdsbaserede tilgang kan hjælpe med at løse nogle af de talent- og ressourceudfordringer, der har plaget andre open-source-initiativer.

6.3 Tidlige observationer og forventede resultater

Selvom det stadig er tidligt i processen, følges Schleswig-Holsteins initiativer nøje. Hvis staten opnår succes, kan det validere open-source tilgangen og tilskynde andre regioner til at følge efter. Men staten skal ikke kun demonstrere teknisk gennemførlighed, men også omkostningseffektivitet og langsigtet bæredygtighed. Kun tiden vil vise, om Schleswig-Holstein kan overvinde de forhindringer, der har fået andre til at snuble.

7. Konklusion

7.1 Opsummering af centrale indsigter

De kontrasterende tilgange i Danmark og Tyskland med open-source software i den offentlige sektor giver værdifulde lektioner. Danmarks udfordringer fremhæver de skjulte omkostninger og kompleksiteter ved open-source adoption, mens Tysklands ambitiøse planer understreger ønsket om digital suverænitet og kontrol. Begge erfaringer viser en afgørende pointe: en overgang til open-source er ikke en universalløsning, men en kompleks proces med bivirkninger.

7.2 Anbefalinger

I stedet for at vælge mellem open-source og proprietær software, bør offentlige myndigheder stræbe efter en diversificeret softwareportefølje. En blanding af nøje udvalgte mindre leverandører og integrationsmuligheder med store systemer kan give den fleksibilitet, sikkerhed og kontrol, der er nødvendig for digital autonomi.

7.3 Afsluttende tanker

I jagten på digital suverænitet er diversificering den nye autonomi. Ved at omfavne en række softwareløsninger og fremme en konkurrencepræget markedssituation kan offentlige myndigheder ruste sig til fremtidens digitale udfordringer uden at falde i fælderne af overafhængighed eller overvældende interne udviklingskrav.